Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII - XXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
til Ledsager er der intet til Hinder for, at vi kunne
naa vort Maal.«
»Se nu begynder Du at saa Mod i—gjen,« sagde
Professoren leende.
»Ja lad os blot komme assted.«
» Nei stop lidt! lad os først hvile ud nogle Timer.«
Jeg havde glemt, at det var Nat, og snart efter
laa vi Alle i dyb Søvn
xx1v.
Den næste Dag vare vore udstandne Lidelser alle-
rede glemte. Jeg kunde iBegyndelsen ikke rigtig fatte,
at min Torst var forbi, og troede at drømme, men
Bækken, som rislede ved mine Fødder, bragte mig snart
tilbage til Virkeligheden. Vi spiste og drak as det jevn-
holdige Vand; jeg følte mig ganske opromt og ved
freidigt Mod. Hvorfor skulde vi ikke naa vort Maa-l,
Onkel med sin faste Overbevisning, Hans med sin Op-
findsomhed og jeg med min Freidighed? Dersom man
havde soreslaaet at vende tilbage til Krateretz vilde jeg
have tilbagevist et saadant Forslag med Foragt! Hel-
digvis var der blot Tale om at trænge dybere ned.
»Lad os komme afsted!« raabte jeg henrykt, saa
det gjenlxid gjennem Corrid-oren.
Marschen blev fortsat; Galleriet snoede sig i alle
Retninger ind gjennem Klippemassen som en fuldstændig
Labyrinth, men det gik dog altid fremad i skydostlig
Retning. Hvert Øieblik optegnede Onkel Kompassets
Visende sor at have paa det Rene, hvad Vei ·vi gik.
Galleriet var nu næsten horizontalt og havde knapt en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
