Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
Hælding af 2 Tommer vr.. Favn. Veekkens Løb var
her meget langsomt, og den forekom mig at være vor
gode Engel, som fulgte os ned gjennem Jordens Indre-
Dens blide Summen opmuntrede vor Gang, og ofte
stak jeg min Haand ned i dens varme Bølger. Onkel,
som kun stundede efter at komme dybere og dybere, var
ærgerlig over, at Haldingen var faa liden, hvilketi
høi Grad maatte sorlcenge Veien til Maalet, men vi
havde intet Valg, og havde ikke Ret til at klage, for-
udsat at det blot bar nedad. Undsertiden blev Heeldingen
større, vor Najade hoppede lystigt afsted, og vi fulgte
efter. J Heletaget avancerede vi et godt Stykke i hori-
zontal men forholdsvis lidet i vertikal Retning.
Fredag Aften maatte vi efter et løst Skaer være
30 Mile Sydost for Reikjavik og paa 21J2 Mils Dybde.
Da stødte vi pludselig paa en dyb Afgrund, som just
ikke saa meget indbydende ud. Onkel slog Hænderne
famtnen af Henrykkelse.
»Denne Vei vil føre os langt,« sagde han, »vg
Nedftigningen er ikke vanskelig, thi de fremspringende
Klippestykker danne en fuldstændig Trappe.«
Hans anbragte igjen Tauget som før for at lette
Nedfarten, og modigt begyndte vi denne. Jeg fandt
den ikke længere farlig, thi jeg havde nn vænnet mig til
at færdes paa saadanne halsbrcekkende Veie. Det var
mig nfatteligt, at de flydende Lavamasser, som havde
banet sig Vei gjennem denne Revne, ikke havde efterladt
noget Spor, men jeg opdagede intet. Vi stege ned ad
en Slags Vindeltrappe, som man kunde fristes til at
tro var udhugget af Menneskehænder. Hvert Kvarter
maatte vi sætte os ned og puste ud, for at vore Been
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
