Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
paa dem men fik intet Svar-, uagtet min Stemme
gjenlød gjennem hele Galleriet. Da begyndte jeg at
blive ængstelig tilmode.
»Lad mig blot være rolig,« tænkte jeg, »jeg maa
jo ganske sikkert finde dem igjen, eftersom der blot gives
denne ene Vei. Jeg gik i Forveien, følgelig ere de
efter.«
Jeg vedblev at gaa tilbage endnu en halv Time.
Jeg lyttede, om jeg kunde høre nogen kalde paa mig,
og paa Grund af Luftens Tæthed kunde man høre i meget
lang Afstand, men i Galleriet herskede en ganske for-
underlig dyb Stilhed. Jeg standsede og kunde ikke rigtig
fatte min forladte Tilstand. Jeg vilde gjerne tro, at
jeg var gaaet vild, og da maatte jeg igjen kunne finde
mig til Rette, men at jeg var redningsløst fortabt syntes
mig umuligt.
»Eftersom det kun er denne Vei, maa jeg kunne
finde dem igjen,« gjentog jeg, »jeg behøver blot at
gaa endnu længere tilbage. Det er jo meget muligt,
at de ved ikke at fe mig mere have glemt, at jeg gik
foran dem, og ligeledes ere vendte om, men ogsaa da
maa jeg kunne indhente dem ved at paaskynde min
Gang.«
Jeg vedblev at trøste mig selv paa denne Maade,
men jeg havde ingen fast Overbevisning om Rigtigheden
af mit Raisonnement. Jeg begyndte at tvivle paa, om jeg
ogsaa virkelig havde været foran, men det var jo ganske
vift, at jeg gik først, derpaa Hans og tilsidst Onkel. Hans
havde jo standset en Stund for at surre sin Pakke fastere,
og det maatte være da, at jeg gik fra dem.
»Jeg er jo desuden vis paa ikke at gaa vild, thi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
