Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVIII - XXIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
kunne samles igjen med ham, dersom ikke Kræfterne
fvigtede mig forinden. Jeg reiste mig derfor op og
krob snarere end gik. Skraaningen tiltog stedse mere
og mere, saa at min Nedstignitig næsten blev et Fald,
og jeg havde ikke tilstrækkelig Kraft til at holde igjen.
Pludselig manglede Gulvet under mig, og jeg styrtede
ned gjennem en vertikal Corridor; mit Hoved stødte
mod et fremspringende Klippestykke, og jeg tabte Be-
vidstheden.
xx1x.
Da jeg kom til mig selv, befandt jeg mig i Halv-
mzzrke og udstrakt paa tykke Tæpper. Onkel vaagede
ængstelig over mig for at opdage Livstegn. Da jeg
sukkede, greb han min Haand, og da jeg slog Øiet op,
udstødte han et Glædesraab.
»Han lever, han lever!« raabte han.
»Ja!« svarede jeg med svag Stemme.
»Gud være lovet at Du er frelsi!« vedblev han,.
idet han trykkede min Haand.
Jeg blev inderlig rørt over Onkels Ord og Omhu.
J dette Øieblik kom Hans til, og da han saa mig
ved fuld Bevidsthed, lyste hans Øine af Glæde og
Tilfredshed.· «
»God Dagl« sagde han.
»God Dag, Hans! god Dag!« mumlede jeg.
»Hvor ere vi uu Onkel?«
»Det skal jeg sige Dig imorgen Axel! thi idag er-
Du endnu for svag. Jeg har lagt Omslag om dit
«»p»
«s
sit-Kask-
. sesx» .-.
«-
Leg-Ikk-
—- »....I·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
