Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,s-« k-
145
»Jeg føler mig ogsaa ganske oprømt, og skal tage
godt for mig af Frokosten.«
.,Nu skal vi strax spise, min Dreng! Feberen
har forladt Dig, og Hans har indgnedet dine Saar
med en hurtigt virkende Salve, som Jslænderne forstaa
at lave.«
Medens han talte, tog han frem nogle Levnets-
midlcr, som jeg spiste med Graadighed trods Onkels
Formaninger, og under Maaltidet overvældede jeg ham
med Spørgsmaal. Jeg erfarede da, at mit Fald havde
ført mig lige til Udgangen af et næsten perpendikulært
Galleri, og at jeg var styrtet ned midt i en Regn af
Stene og Klippestykker.
»Det er sandelig i høieste Grad forunderligt, at
Du er kommen derfra med Livet, men nu maa vi ogsaa
passe paa ikke at komme fra hverandre, thi da risikere
vi aldrig mere at sees.«
Jkke komme fra hverandre! Altsaa var ikke Reisen
endt endnu!
Jeg saa forundret paa Onkel.
»Nu! hvad tænker Du paa ?«
»Jeg har endnu et Spørgsmaal at gjøre. Er
jeg virkelig ved fuld Bevidsthed ?«
»Jai«
»Og alle mine Lemmer ere uskadte?«
»Ganske vist.«
»Er der intet i Veien med mit Hoved ?«
»Det har nogle Skrammer, men mangler forresten
intet, og befinder sig paa sin naturlige Plads.«
»Jeg frygter for, at min Hjerne er forvirret.«
» Forvirret ?·«
Vei-ud Reise. 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
