Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
at angre, at jeg havde forladt den mørke Grotte.
Onkel var allerede vant til alle disse Undere og for-
bausedes derfor ikke mere ved Betragtninger as dem.
,.Føler Du Dig stærk nok til at spadsere lidt?«
spurgte han.
»Ja suldkommen,« svarede jeg, »og jeg tror des-
uden, at det vil gjøre mig godt.«
»Tag mig da under Armen og lad os gaa langs
med Strandbredden.«
Til Venftre syntes steile Klipper at sno sig opad
hinanden og dannede en titansk Opdyngen, som gjorde
et mægtigt Indtryk paa Beskueren. Nedad disse Klip-
per løb utallige klare og larmende Vandfald, og nogle
lette Dampe, som hoppede fra Afsats til Afsats, beteg-
nede, hvor der fandtes varme Kilder. Henover den
jævnt skraanende Strandbred rislede en Mængde Smaa-
bække henimod det store Fælles-Bassin og mumlede ly-
stigt paa de Steder, hvor Hældingen tiltog. Mellem
disse Strømme gjenkjendte jeg vor trofaste Hansbach,
som roligt tabte sig iHavet, som om den aldrig havde
havt andet Løb siden Verdens Skabelse
»Nu vil den ikke følge os længere!« sagde jeg
med et Suk.
»Enten den eller en anden, det kan jo være os
ligegyldigt,« svarede Professoren, hvilket jeg fandt meget
utaknemmeligt.
· J dette Øieblik blev min Opmærksomhed hendragen
af et uventet Skuespil. Efterat have gaaet 500 Skridt
og være komne rundt et steilt Næs havde vi en høi,
lovrig og tyk Skov foran os. Den bestod af middel-
store, Parasollignende Trær med regelmæssige og bestemte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
