Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXX - XXXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154 « .
beskyttet for alle Vinde af de omgivende kolossale Klip-
per. Der var Plads for 3 z, 4 Fartoier, og hvert
Øieblik ventede jeg at se et saadant stikke frem gjennem
Indlobet og gaa tilsoes. Men denne Jllusion forsvandt
snart; ingen Bevægelse, intet Liv sporesdes nogensteds,
og naar Vinden undertiden stilnede af, herskede overalt
Ørkenens dybe Ro og Livloshed. Forgjceves søgte
mit Blik at trænge gjennem de fjerne Taager, som be-
dækkede Horizonten, og jeg spurgte mig selv, om hvor —
dette Hav endte, hvor det førte hen, og om vi nogen-
sinde skulde kunne naa over til de hinsides Strande.
Onkel nærede ingen Tvivl i saa Henseende, og jeg baade
ønskede det og frygtede det paa en Gang. Efter at
have betragtet dette prægtige Skuespil i mere end en
Time vendte vi tilbage til Grotten, hvor jeg faldt i
dyb Søvn.
xxx1.
Den næste Dag vaagnede jeg fuldstændigt helbredet
og tog et meget forfriskende Bad i denne So, som
med Rette kan kaldes Middelhavet. Med god Appetit
tog jeg derpaa fat paa Frokosten, som Hans havde
gjort istand. og da han her hverken manglede Vand eller
Ild, havde han tillavetspflere velfmagende Retter. Efter
Frokosten serverede han Kasse, som aldrig har smagt
mig saa godt som da.
»Nu begynder Høivandet,« sagde Onkel, »lad os
derfor studere dette Naturphaenomen.«
»Hvadl Høivande?« raabte jeg.
»Jax«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
