Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
»Det klogeste er at bjerge Seilet og lægge Masten
ned,« sagde jeg.
»Nei, for Pokker! Nei! og atter Nei!« raabte
Onkel forbittret, »lad kun Stormen komme, lad Orka-
nen rive os med sig, men lad os blot tilsidst naa en
Strand, om saa Flaaden skal knuses i 1000 Stykker
imod den!«
Neppe havde han udtalt, før den sydlige Horizont
pludselig forandrede Udseende; de sammenhobede Dampe
opløstes til Vand, og paa Grund af det derved frem-
bragte tomme Rum, som atter skulde opfyldes, brød
en hæftig Storm løs, der nærmede sig sra Hulens
fjerneste Dele. Mørket tiltog, Flaaden løftedes op og
ilede afsted med rasende Fart, og jeg krøb hen til Onkel,
som var kastet overende og nu klamrede sig til et Toug,
idet han syntes at gotte sig ved Synet af de løsladte
Elementers Voldsomhed. Hans sad ubevægelig paa sin
Plads, og hans lange Haar, som var blæst frem om
hans alvorlige Ansigt, og hvoraf ethvert endte i smaa
lysende Straalesmykker, gav ham et for-underligt Ud-
seende. Man skulde tro, at man havde et antediluviansk
Menneske fra Jchtyosauriernes og Megatheriernes Tids-
alder foran sig. Mastenstod som en Bue, og Seilet
spændtes ud sont en bristefcerdig Boble. Flaaden ilede
afsted med en Hastighed, som jeg ikke kan beskrive, men
kunde dog ikke holde Følge med de Vandpartikler, som
deu satte i Bevægelse, og som pidskedes afsted af
Stormen.
»Seilet, Seiletl« raabte jeg og gjorde Tegn til,
at man skulde bjerge det.
»Nei!« svarede Onkel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
