Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185
havde været meget hæftig, tog nu til, hvilket gjerne er
Tilfældet kort før et Uveirs Ophør. Vi fandt Ly
under nogle fremspringende Klipper, hvor Hans tilberedte
nogle Levnetsmidler. Jeg havde imidlertid ingen Appe-
tit, og snart efter laa vi Alle i dyb Søvn efter 3 Døgns
trættende Vaagen og Anstrængelser.
Den næste Dag var det meget smukt Veir, det
lod til at Himmel og Hav vare komne overens om at
dæmpe fin Vrede, og hvert Spor af det hæftige Uveir
var forsvundet. Da jeg vaagnede, hilste Onkel mig
»God Morgenl« med munter Mine.
»NU vel! har Du sovet godt min Dreng?«
raabte han.
Hans Munterhed forekom mig ubehagelig. Skulde
man ikke have sagt, at vi var hjemme i Königstrasse,
at jeg ganske roligt kom ned fra mit Værelse for at
spise Frokost, og at mit Ægteskab med Graüben skulde
finde Sted samme Dag?
Ak! dersom Stormen havde ført Flaaden i østlig
Retning, vilde vi have passeret under Tydskland, under
mit kjære Hamburg, ja lige under den Gade, hvor jeg
havde efterladt Alt, hvad jeg elskede paa Jorden. Da
vilde jeg kun have været 40 Mile fjernet fra mit Hjem,
men disse 40 Mile bestode af massiv Granit og vare
saaledes umulige at overvinde. Disse sørgelige Tanker
foer gjennem min-Sjel og hindrede mig fra at besvare
Onkels Spørgsmaal.
»DU vil altsaa ikke sige mig, om Du har sovet
godt!« gjentog han.
»Tak meget godt,« svarede jeg, »jeg er blot endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
