Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
191
og tilsidst Vrede. Aldrig har jeg seet noget Menneske
saa sorbløffet i Begyndelsen og saa forbittret siden.
Overreisens Anstrængelser og Farer havde været til in-
gen Nytte, vi maatte atter begynde forfra, thi istedetfor
at nærme os til havde vi fjernet os fra vort Maal.
»Ia saa! Skjæbnen har spilt mig et saadant
Puds,« raabte Onkel hidsigt, »Luften, Ilden og Vandet
har sammensvoret sig for at hindre min Reise! Nu
vel, man skal lære min Villiekraft at kjende! Jeg
giver ikke efter, viger ikke en eneste Linie, og vi skulle
faa at se hvem, der er stærkest, enten Mennesket eller
Naturenl«
Forbittret og truende stod Onkel paa Klippen og
syntes som den vilde Aij at ville udfordre Guderne,
Jeg fandt, det var min Pligt at sætte en Stopper paa
denne Heftighed. .
»Hør mig!« sagde jeg til ham med fast Stemme,
»enhver jordisk Ærgjerrighed har sin Grændse, man kan
ikke kjæmpe mod det Umulige. Vi ere daarligt udrustede
til en Søreise, 500 Mile mod Storm og Uveir kan
ikke gjøres paa en Flaade af daarligt sammenføiede
Vjelker med et Tæppe som Seil og en Stok til Mast.
Vi kunne ikke styre, vor Flaade er kun en Vold for
Stormene, og det vil være Galmandsværk endnu engang
at forsøge denne umulige Seilads.«
J 10 Minutter fremførte jeg mine ugjennemdrive-
lige Beviser, uden at Onkel afbrød mig, hvilket havde
sin Grund i, at han slet ikke hørte paa mig.
»Ombord!« raabte han tilsidst.
Det var hans Svar, hverken Bønner eller Vrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
