Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
hjalp noget mod hans Villie, der var mere urokkelig
end Graniten, som omgav os.
Hans, som syntes at gjætte Onkels Planer, var
netop bleven færdig med Flaadens Jstandscettelse, et nyt
Seil var allerede heist, og Vinden legede med dets tunge
Folder. Professoren sagde nogle Ord til Hans, som
strax begyndte at bringe Vagagen ombord og gjøre Alt
istand til Afreise. Luften var nogenlunde klar, og Vin-
den vedblev at blæse fra Nordvest.
Hvad skulde jeg vel gjøre? Det var umuligt for
mig alene at modstaa mine to Ledsagere. Havde jeg
endda faaet Hans paa mit Parti, med det lod til, at
han havde opgivet al personlig Villie og aflagt Løfte
om Selvfornegtelse. Jeg kunde intet opnaa hos en
Tjener, som var sin Herre saa hør-ig og lydig, og maatte
følgelig reise videre. Netop som jeg vilde til at gaa
ombord, standsede Onkel mig.
»Vi seile ikke før imorgen!« sagde han.
Jeg nikkede med en resigneret Mine. ·
»Jeg bør ikke forsømme noget,« vedblev han, »og
da Skjæbnen nu engang har ført mig hertil, vil jeg
ikke forlade dette Sted uden at have undersogt Om-
-egnen.«
Man maa nemlig vide, at vi vistnok vare komne
tilbage til den nordlige Kyst men ikke til samme Sted,
hvorfra vi havde seilet ud forrige Gang, Graijbenhavnen
maatte rimeligvis ligge vestligere. Det var derfor me-
get fornuftigt at undersøge Omegnen af dette nye Lan-
dingssted.
»Ja, lad os recognosere Terrcenetl« sagde jeg.
Vi lod Hans blive ved sit Arbeide og drog afsted.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
