Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
forncation med megen Omhu. Hvorsomhelst han saa
en Aabning, fandt han det absolut nødvendigt at under-
søge Dybden. Omendskjøndt jeg var vis paa at betræde
en aldeles jomfruelig Jordbund, fandt jeg dog ofte
Klippeformer, som mindede mig om Gratibenhavnen;
undertiden var Ligheden aldeles paafaldende, Bække og
smaa Vandfald løb i Hundredevis ned ad Klippens
Ujevnheder, jeg troede at se det Sted, hvor vi havde
fundet Surturbrandstykkerne, hvor vor trofaste Hansbach
sagte rislede henimod Søen, og hvor den Grotte laa,
hvori jeg havde kommen tillive igjen efter mit Fald,
men et Par Skridt derfra saa jeg nye Klippeformer,
nye Bække, sont atter bragte mig til at tvivle. Profes-
soren delte min Ubestemthed og kunde ikke finde sig til-
rette i dette ensformige Panorama· Jeg mærkede dette
af enkelte Udraab, som undslap ham.
»Det er klart,« sagde jeg, »at vi ikke ere komne
tilbage til vort Udgangspunkt, men vi maa sikkert nærme
os Graijbenhavnen ved at følge Kysten.«
»J saa Tilfælde behøve vi ikke at fortsætte vor
Undersøgelse, og det Bedste er da at vende tilbage til
Flaaden. Men tager Du ikke Feil, Axel?«
»Det er vanskeligt at udtale sig bestemt, thi alle
disse Klipper ligne hverandre. Det forekommer mig
imidlertid, at jeg gjenkjender det Sted, hvor Hans byg-
gede sin Flaade; vi maa være nær ved Graijbenhavnen,
hvis det ikke er denne her,« svarede jeg, idet jeg fik
Øie paa en liden Vig, som syntes mig bekjendt.
»Nei Axell vi vilde da i al Fald gjenfinde vore
egne Spor, og jeg ser Intet — —- ———«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
