Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
201
til, og som vi maa overvinde, hvis vi ville gjøre os
værdige til at naa Jordens Center!«
Som man fer, var Professorens Aand faret i mig.
Jeg var greben af Opdagelsesmani, tænkte hverken paa
Fortid eller Fremtid og glemte Alt paa Jordens Over-
flade selv Grunden, som fandsynligvis maatte tro mig
for stedse begravet i Jordens Jndre.
»Lad os da bane os Vei med Hakke og Spæt!«
sagde Onkel.
»Stenen er for haard for Hakken og for stor for
Spættet!« raabte jeg, »lad os derfor benytte os af
Krudtet og sprænge den iftykkerl«
»Krudtet?«
.,Ja! det gjælder jo blot om at knuse et lidet
Klippestykke !«
»Til Arbeide, Hans!« udbrød Onkel livligt.
Jslcenderen gik ombord paa Flaaden og kom snart
efter tilbage med et Spæt, hvormed han gjorde et Mi-
nehul, hvilket ikke var let, da Hullet maatte være stort
nok til at kunne rumme 50 F Bomuldskrudt, hvis
Spændkraft er fire Gange større end almindeligt Jagt-
krudt. Jeg var meget forventningsfuld og hjalp Onkel
med at lave en Lunte af vaadt Krudt i en tynd Lær-
redsslange.
»Vi skulle nok komme frem!« sagde jeg.
»Ja ganske vist!« svarede Professoren.
Ved Midnatstider var vor Mine færdig og ladet,
og vor lange Lunte vist fra Minehullet til udenfor
Jndgangen. Der behøvedes nu blot en Gnist for at
fprcenge Stenen istykker.
»Lad os nu vente til imorgen!« sagde Professoren,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
