- Project Runeberg -  Reise til Jordens Centrum /
206

(1873) [MARC] Author: Jules Verne
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.





206

disse Afgrunde, hvori vi styrtedes ned as den uimod-
staaelige Bjergstrøm. Hvad kunde det derfor nytte at
være bange for Hungerens Kvaler, naar Døden alli-
gevel viste sig overalt for os under saamange andre
Former! Vi vilde ikke engang faa Tid til at dø af
Salt! Og dog glemte jeg, forunderligt nok, aldeles den
øieblikkelige Fare for den truende Fremtid, som stirrede
mig rædselsfuldt imøde. Det var dog altid en Mu-
lighed for, at vi kunde slippe helskindede fra vor ra-
sende Seilads og atter komme tilbage paa Jorden, uag-
tet jeg ikke kunde udfinde paa hvad Maade og ad hvilken
Vei, men nu var denne Mulighed ikke længere tilstede,
thi Hungersnøden stirrede os uundgaaelig imøde og be- (
røvede os alt Haab. Jeg tænkte paa at underrette
Onkel om vor Tilstand, vise ham vor Elendighed i al
sin Nøgenhed og sammen med ham udregne nøiagtigt,
hvor lang Tid vi endnu havde igjen at leve i, men
havde dog Mod nok til at lade være for ikke at berøve
ham hans Koldblodighed«1·

J dette Øieblik slukkedes ogsaa det nedbrændte Lys-
Et uigjennemtrængeligt Mørke omgav os, som det ikke
var at tænke paa at sprede, thi vistnok havde vi endnu
en Fakkel tilbage, men denne kunde ikke holdes tændt,
og uvilkaarligt lukkede jeg Øinene som et mørkeræd
Barn. Efter nogen Tids Forløb fordobledes vor Fart,
hvilket jeg mærkede af Lufttrykket paa mit Ansigt.
Vjergstrømmen styrtede nu næsten perpendikuleert ned,
saa at vi ikke længere gled men faldt, og jeg skulde
sikkert være kastet ud, dersom ikke Onkel og Hans havde
grebet mig om Armene. Pludselig følte vi »et Stød;
Flaaden havde ikke tørnet mod noget fast Legeme men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:39:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jorcentrum/0220.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free