Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215
»Hvad mener Dn?«
»Et Udbrud, Axel!«
»Et Udbrud!« gjentog jeg, »ere vi da inde i en
virksom Vulkan?«
»Ja, jeg tror det, sagde Professoren smilende.
»Det er det Heldigste, som kan hænde os.«
Det Heldigste! Var Onkel pludselig bleven gal?
Hvad mente han med disse Ord, og hvorfor var han
saa rolig og smilende?
»Hvadl Ere vi midt inde i et Udbrud?« raabte
jeg, »har Skjæbnen kastet os ind mellem smeltet Lava,
glødende Klipper, kogende Vand og ildflydende Stoffe?
Skulle vi stødes og passes, kastes hid og did og tilsidst
ud i Luften sammen med Klippestykker, Aske og Grus
i en Hvirvel af Jld og Flammer! Og er det det Hel-
digste, som kan hænde os?«
»Ja,« svarede Professoren, idet han saa paa mig
over sine Briller, »thi det er den eneste Maade, hvor-
paa vi atter kunne komme tilbage til Jordoversladenl«
Jeg vil ikke dvæle ved de mangfoldige Tanker,
som foer mig gjennem Hovedet. Onkel havde ubetinget
Net, og aldrig havde han forekommer mig saa dristig
og saa overbevist som i dette Øieblik, da han roligt
ventede paa og beregnede Udsigterne til et Udbrud.
Vi fortsatte vor Fart tilveirs hele Natten igjennem.
Larmen omkring os tiltog, jeg var næsten kvalt og
troede, at min sidste Time var kommen, og dog er den
menneskelige Indbildningskraft saa forunderlig, at jeg
begyndte at tænke og overveie, hvor vi vare, og hvor
vi vilde komme hen.
Det var klart, at vi vare i et Udbrud; under
Ds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
