Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Darum, Falling og Ørum.
Man kan næsten se ovenned i Skorstenene paa de
forfaldne Darumgaarde. Det ser ud, som de skulde
synke sammen som fulde Mænd og kun blev holdt
oppe ved Stivere, Støtter og fælles Selskab.
Fallinggaardene derimod er begyndt at vandre ud
til Udmarkerne. To af dem kigger op over Byskrænten;
de er ny, af røde Sten og ganske ens med Tag af
Pap. Og helt ovenfor staar der en og vinker med
Rejsekransen svingende over Sparreværket.
Men Gaardene i Ørum har helt forladt de gamle
Pladser og breder sig frit og luftigt med de anselige
Højskolebygninger som Midtpunkt.
Man kan ogsaa fra Gyldholms Højmark se hvide
Kirketaame, skimte Spiret paa Baroniet Løvenborg og
det brede Tag af Sørig Kloster, men ellers — her
er snævert for det vide Udsyn, stænget paa alle Kanter
med Huse, Gaarde, Landevejspopler, Haver og levende
Hegn.
Dog — forbi de mørke Skove ved Gyldholm i
en Skure mellem to mægtige Muldbryster lyser en lille
Trekant af Kattegat med en enlig Sejler.
Og dette Vand virker i det lukkede Landskab som
en Rude.
Der er ingen Straaler af Sol, det er, som den skinner
gennem graa Uld, der er ingen Glans paa nogen Ting.
De røgfarvede Skyer trækker over Gyldholm-Skovene
og samles ude over Havet, hvis Vand bliver mørkere
og mørkere.
Og Dagslyset siver bort.
Men de fjorten Plovspand kryber endnu frem og
tilbage i det muldede Ler som kæmpemæssige Biller.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
