- Project Runeberg -  Gyldholm. Arbejderroman /
21

(1921) Author: Johan Skjoldborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Imidlertid stiger hans Forbitrelse. Han slaar om
sig. Men naar han slaar til højre, stjæler de fra venstre.

Og de bliver ved at le.

Da gaar der en smertelig Trækning over hans fjogede
Ansigt. „Hva’for kan I it la* mig vær?“ siger han og
er ikke langt fra Oraad.

Men lige paa een Gang rejser han sig sig| i Sædet,
hugger sin forfærdelig store Haand, der holder om Skaftet
af Kniven, i Bordet og bander som en rasende: „I
skal Sa’n ras’me la* mig være!“

Knivsbladet blinker. Han stønner, hans tykke
Næsefløje vibrerer, og Øjnene bliver helt vilde. Han minder
om de gale Tyre, han daglig gaar hos.

De unge Karle, der har drillet Ras, ligner ganske
store Drenge i en Skole, som de sidder der ved det
lange Bord med de lidet prægede Ynglingeansigter, over
hvilke Øjeblikkets Stemninger farer let hen.

Per Holt sender dem et tæmmende Blik. Saa siger
han godmodigt: „Naa Ras, hvad er nu det? Det
hele var jo kun Grin!“ — Og som for at aflede
Opmærksomheden smiler han: „Se til Mikkel — det er s’gu
ham, der guffer Kartoflerne i sig.“

Alle ser hen til Svinerøgteren og griner.

Han har hele Tiden siddet og passet sit uden at se
hverken til højre eller til venstre. Kun da Ras svang
Kniven, løftede han et Sekund sine smaa Griseøjne.
Mikkel er den eneste, der spiser Sul; det, som andre har
vraget til Middag, har han gemt i sin Skuffe, og nu
smasker han det ildelugtende Orneflæsk i sig.

Det gør intet Indtryk paa ham, at de ler ad ham.
Det er, som han hverken hører eller ser, enten saa
der grædes eller grines. Han sidder, som om han
sad her ganske ene Mand i Stuen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:41:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jsgyld/0021.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free