- Project Runeberg -  Gyldholm. Arbejderroman /
28

(1921) Author: Johan Skjoldborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

skal være. Og der er for Resten saa lidt Halm i hendes
Seng!"

„Ja, men det er der s’gu da gode Raad for!" siger
et Par raske Karle og springer op.

„Der ligger saa møj en dejlig frisk Knipp’ ved
den østre Lem paa Lavloften!" raaber Per efter dem.

Maren blinker til Fallingkarlen, og de smutter ud
af Døren.

„Rejs I ad Helvede til!" muler Nis.

Men Per muntrer ham: „Op med Hovedet, Nis!
Er der it en Spandfuld, saa er der Fa’n hukme en
Landfuld!" —

Og saa leges der videre paa Elskovens Leg i
Spindestuen.

Men henne ved Kakkelovnen sidder to og ser til.

Thilde paa den ene Side. Hun har en skæv Mund
og et fortrukket Øje. Der kommer ingen til hendes
Dør. Det gaar med hende som med det overgemte,
plettede Æble, ingen har Lyst at bide i.

Og paa den anden Side sidder Ras Buus. Han
stirrer med en gal Mands Øjne efter Sofi’, og Vanviddet
stiger i Aftenens Løb.

Saaledes sidder de vist begge to hver Aften. —

Der brydes op.

De unge Mennesker glider ud paa den mørke Gang,
hvor der lyder en Fnisen og varsom Trippen, som
dør hen i Kamrene, Krogene og ned ad Trappen.

Per og Sofi’ gaar ind i Pigernes Sovestue, hvor
een Række Senge staar paa Gulvet, mens en anden
Række er anbragt oven over, hvortil smaa Stiger fører op.

Naar Lyset er slukket, kommer der flere muslende
herind, og det knirker og knager og puster og pusler

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:41:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jsgyld/0028.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free