- Project Runeberg -  Gyldholm. Arbejderroman /
30

(1921) Author: Johan Skjoldborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

glider altid den ene Haand klappende hen over et
Hestekryds.

Paa Fodervognen sidder „Laust", den gamle, graa
Kai „Laust" tager sig regelmæssigt denne Køretur frem
og tilbage mellem Baasenes Rader, og den sidder saa
vigtig med Hagen trukket ind og ser saa fornemt missende
ud som selve den gamle Komtesse, naar hun fra Slottet
kører ud ad Alleen.

Karlene kommer fra Aftensmaaltidet. De staar henne
i Portaabningens Skygge og ser sig om, som de ikke
ved, hvad de skal hitte paa, staar som en Flok Drenge,
der er kommen fra Skole, og som har Trang til
Gavtyve-streger, nu Skolemester ikke længer kan se dem.

De venter paa, at Materialkusken skal komme fra
Købstaden med Smaapakker ogsaa til dem.

Da „Laust" kører forbi, tager den krølhaarede Karl
høfligt sin Hue af for den og hilser ærbø digt-skæmten de,

„Laust" synes virkelig at blinke nedladende til ham.
De fleste smaalér, og en af dem siger: „He-ja, det
er Satan til Kat!"

An, Katrin* træder ind gennem den klaprende Port
med susende Efteraarsvind i Skørterne. Hun har Mælk
til Kattene. Hun kalder ud af Døre og Lemme, og
der svares med kælen Mjaven fra alle Kanter. Der
lyder Bump af Hop paa Lofter og Gulv og krattende
Kløer i Stængerne, — og gloende Katteøjne gnistrer
ud af Halvmørket Fra alle Kroge kommer de, store
og smaa, vilde og tamme, brogede, sorte og graa.

To og tyve Katte.

De stiller sig ved lange Trætruge, som An’ Katrin’
fylder med Mælk.

Men „Laust" har sit eget Trug.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:41:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jsgyld/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free