Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vildt om sig, mens hun siger de særeste Ord, og hun
skriger imellem Stunder. Hun slaar ned i Dynen og
op ad Væggen. Til Tider bliver hun ved at hamre
uafladeligt med den knyttede Haand i Sengestokken,
mens hun fører aldeles vildet Tale.
Til andre Tider ligger hun stille med lukkede Øjne,
Armen slap nedhængende som en vissen Stængel, og
Brystet gaar febersygt og stærkt.
Det Hoved, der før har rystet ad andres Færd,
virrer nu af egen Smerte, og de stramme Læber, der
gerne udtalte strenge Domme, sitrer nu, blege og
blaaagtige.
Stine Kold ligger syg af Fosterfordrivelse.
Aloe og Safran og alle de Medikamenter, som hun
har taget ind, har virket Opkastninger, Vridninger og
Vaande.
Alle ved, at det er Fosterfordrivelse, men der kommer
ingen Sag ud af det
Karle og Piger ser ind til Stine, naar de
kommer forbi. Dræningsstuen ligger lige for Haanden
mellem de andre Kamre. Og Folk kan gaa frit ud og ind,
som de selv synes.
Somme Tider er der mange herinde pan een Gang.
De staar mest stille, kigger og lytter. De taler kun
lidt og lavt. Nogle har ondt af Stine, andre synes ikke
ilde om, at hun nu ligger saadan, og atter andre
fornemmer hele Situationen som en Underholdning.
Naar Bomholten kommer ind til hende, smiler de
fleste. Den gamle Mand er helt bedrøvet. Han ænser
ikke de tilstedeværende, han staar ved Sengen og lader
Haanden stryge over Dynen.
„Bette Stine!“ siger han.
Han har sig gerne en lille „Pisk“.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
