- Project Runeberg -  Gyldholm. Arbejderroman /
59

(1921) Author: Johan Skjoldborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sørig Kloster. Lidt længere borte viser sig to lukkede
Vogne til. Der er Middagsselskab paa Slottet.

Grisen indfanges. Der tysses paa Børnene, og de
jages ind i Baggrunden. Konerne staar paa Lur og
Kig bag Dørene. Mændene stiller sig ved Gavlene eller
giver sig til at smaasysle med et eller andet.

Og de tager deres Huer meget dybt af, da de
musegraa Heste er lige for.

Kusken, der sidder paa Bukken, som var han
hypnotiseret af Hestenes Blinkere, er i Graat og høj Hat
med Roset i Sølv og Rødt.

Saa kommer Baronens straalende Karet, Baronens
fra Løvenborg. Her er Hestene kulsorte som Skægget
paa den kæmpestore Kusk, der sidder strunk som en
Garder i Pelsslag og Bæverskindshue.

Men Justitsraadens Kusk, der er den sidste, har
Hue med Sølvbaand og mørkeblaa Chenille, hvis Slag
er svunget tilbage, saa det røde For bliver synligt. Hans
Heste er fuksrøde med hvide Sokker.

For hvert Par blanke Heste og hver skinnende
Vogn bøjer Husmændene sig — nejer og rejser sig
igen, saa der gaar som tre Bølger langs de graa Huse,
idet’ de tre Ekvipager farer forbi.

Saa trækker Husmændene Vejret, som naar man
har haft et smukt Syn, eller som om noget er overstaaet.

„Sikken et Par Raadyr — de musegraa!" siger en.

Men en anden holder paa Baronens de kulsorte.

„Og hva’ si’er I til ham i alt det laadne? Han
ligner Sateme en, der er udenlands fra, og saa er
det it anden end som Smedens Hans!"

Der er ogsaa en, der foretrækker de fuksrøde med
de hvide Sokker.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:41:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jsgyld/0059.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free