Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han standser og ser sig tilbage, som han knap
kan tro Virkeligheden.
Snart gaar han dog igen. Benene flytter sig af sig
selv. Livet er som slukket i hans Aasyn.
Men han gaar godt nok videre og drejer ind paa
det rigtige Sted mellem Husene. Han gaar gennem
sin Dør som en Søvngænger og sætter sig ved Bordet
som en Voksfigur.
Først da Konen taler til ham, gaar der som et
Stød gennem hans Legeme.
„Men Herregud, Merniisk1, hva* skaa’r du?"
siger hun.
„Remmen sprang," svarer han rolig og uden
Betænkning, som en Ram se, han har lært.
„N-aa!" sukker hun. „A træd’ mi’sæl, der var
sket en Ulykk\"
Der er en ganske spæd i Vuggen; det er deres egen.
Men den anden spæde, der ligger i den store Seng,
er Per Holts; — SofP har faaet Lov, saalænge Nielses
Kone alligevel er hjemme, at lægge Barnet herind de
tre Timer, hun malker paa Gaarden om Eftermiddagen,
for Drengen, Per’s har, er kun et Par Aar og har nok
med at passe sig selv.
Der er en lille, der falder og græder.
„Kan du it gaa ordentlig paa dine Skanker, din
bette Hvævs!" siger Nielses Kone og regerer mellem
Børnene for at faa Skik paa dem. Tilsidst sætter hun
sig ned paa en Bunke Pjalter, der skal lappes og
stoppes.
Manden sidder imidlertid og ser med et underligt
stift Blik ud af Vinduet over mod Maskinhuset, af hvis
lille Jæmskorsten Røgen pulser tykt op.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
