Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Barnet ligger som dødt med Hovedet hængende over
hans højre Arm, forbrændt og med pletvis afsvedet Haar.
Alle standser, mens Per gaar forbi. Mændene sætter
deres Vandspande, Kvinderne hører op med at tale
og holder Lygterne saa stille, som de var Støtter. Og
ikke heller nogen af Børnene gør en Bevægelse.
Per Holt ser hverken til den ene eller den anden
Side. Langsomt gaar han og tyst i sine Hosefødder
paa den bløde Sne gennem den dybe Stilhed med sin
Byrde.
Det er den sidste.
Først da han er borte, drager den tavse Oruppe
Aande — som en dæmpet Bølge af Suk.
Pjalt efter Pjalt af Sengetøjet og Stump efter Stump
af Sengestedet slynges ud af Døren, hvor de hedes,
forkullede Stykker svider og svirper, hvor de kastes,
og ligger og syder det tynde Snelag bort.
Man er bleven Herre over Ilden. Og efterhaanden,
da alt er aabnet, driver Røgen langsom bort.
Til en Forsikring gaar Mændene om derinde og ser
efter; og Lyset falder hen over det overstrøede Oulv
og de hærgede Stuer.
Og der er nogle, der slaar Vand paa de brændte
Rester udenfor. —
Imidlertid er Lægen kommen til Stede inde i Amalies
Stuer.
Sofi* og Amalie gaar ham til Haande. Men der er
ikke megen Nytte ved Sofp, hun fjotter omkring fra
det ene Barn til det andet. Haartjavseme hænger ned
over hendes Ansigt, klistret fast af Graad. Hun virrer
med de tomme Hænder, som hun vilde udrette noget,
men det bliver dog ingen Ting til.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
