Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det er, som Tanken har talt uden hans Vidende,
for han ligger ubevægelig hen som før.
Det er det første, han siger den hele Nat.
Og det eneste.
XII
Per og Sofi’ hjælpes ad med at lægge Børnene paa
Straa. De giver sig god Tid. De tor dem vel for Sod og
Snavs, og de reder deres Haar saa omhyggeligt, som det
m aaske aldrig før har været redet.
De klipper det tørre Rugstraa nøjagtigt til, og Per
lader sine Fingre glide igennem det som en Kam gennem
Haar.
De faar samlet saa mange hvide, linnede Stykker
sammen, at de kan dække Halmen, hvor tre Bømelig
bringes til Leje.
Saa lægges de smaa kolde, stive Lemmer til Rette.
Og paa hvert af Annas Øjne, der ikke rigtig vil lukkes,
anbringes en 2-Øre.
Tilsidst hylles det hullede Sjal over dem.
Det udføres altsammen i Tavshed. —
Sodlugten holder sig i Stuen. Og der kommer
en anden Lugt til, som er ganske forfærdelig. Hver
Dag nemlig, at Bandagen skiftes om Jenses Haand,
udbreder Materien fra Brandfladen en ligefrem afskyelig
Stank.
Sofi’ slæber om, uvadsket, med Pjalterne slaskende
om sig, med Haaret i et Pjusk, som gider hun ikke
rede det
Hun flytter en Ting fra det ene Sted til def andet,
og noget efter flytter hun det tilbage igen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
