- Project Runeberg -  Gyldholm. Arbejderroman /
119

(1921) Author: Johan Skjoldborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Eller hun sidder og krammer en Strømpe, som
har tilhørt et af Børnene. En hfcl Time kan hun
sidde saaledes og smaaklynke til.

Det ser ud, som havde hun tabt Herredømmet
over sit Legeme. Som havde hun ingen Vilje mere.
Hendes Læber staar slapt aabne, hendes Øjelaag er
tunge, og hendes Hovede hænger, som om Halsmusklerne
var ved at visne.

En Gang imellem tager hun sig til Hovedet, som
om det gjorde ondt i Tindingerne, og af og til gaber
hun som den, der har grædt meget.

Saaledes gaar hendes Dag.

Per gaar saa underlig omkring. Hans Gemytlighed
er borte. De seje og raske Talemaader er døde paa
hans Tunge. Han taler i det hele taget ikke. Det
forsorne Snit er fjærnet fra ham ligesom ved et Strøg.
Og ikke heller ser han ligeglad ud, som han har gjort
i lang Tid.

Han er stille.

Men hvad denne Stilhed betyder?

Folk skotter til ham, som kommer det dem for,
at der er noget andet end Sorg bag denne Stilhed.

Per indlader sig ikke med nogen. Ingensomhelst.
Han har et Udseende, som om han i Tankerne vendte
Ryggen til alle sine Omgivelser, men derimod havde
alle Sanser aabne mod noget inden fra. Noget, der
skulde eller vilde komme ad den Vej.

Og det er en hel ny Vej for Per.

Derfor er han maaske saa stille.

Og derfor gaar han maaske saa underlig omkring.

Men Folk skotter til ham, som om de, uagtet det,
der er sket, alligevel ikke rigtig forstaar ham.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:41:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jsgyld/0119.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free