- Project Runeberg -  Gyldholm. Arbejderroman /
138

(1921) Author: Johan Skjoldborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

„Der kunde ogsaa gerne træffe at komme noget
i Vejen, Hr. Forvalter, — det kan der saa nemt!"
Jakobus og de andre smaalér og gaar videre.

Forvalteren staar stille paa Vejen og ser forundret
efter dem.

Da han er gaaet lidt frem, vender han sig igen og
ser efter dem, og han rører Læberne, som han
smaa-snakkede med sig selv.

Han træffer Mugeren, der nu er færdig og staar
og hviler sig. Det er en af de nye Husmænd, der
har den Plads.

„Naa, De ta’r nok Deres Magelighed," siger
Forvalteren, idet han gaar forbi.

„Ja. Har De noget imod ’et!"

Der kommer et vaagent Øjekast fra Forvalteren,
som om han tænkte: Atter dette studse Svar. Men
han siger ikke noget. Han gaar bare videre og kniber
Øjnene sammen, som om han spekulerer og lytter varsomt
iagttagende.

Inde i Høladen staar Sows-Kjesten i Stanghullet og
tager imod fra Pers Vogn. Hun sveder, saa det triller
af hende, og de graasprængte Haartjavser ligger klistrede
mod hendes Ansigt. Men alligevel er hun ved at gro
efter i Hø.

Forvalteren ser, at de andre Vogne, der holder i
Rad bag Pers, næsten har aflæsset, og han raaber op
til hende: „Kan De skrubbe Dem lidt der, gamle!"

Per ser bistert ned paa ham og siger, at Forvalteren
vel nok ved, at Kjesten i Oaar faldt ned og slog sin
ene Arm.

„Hvad Satan kommer det Dem ved!"

„Ret og Uret kommer os alle ved!" svarer Per fast.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:41:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jsgyld/0138.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free