Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jens, „men nu vil vi Dævlen han tejme ha’ Bud efter
en Flaske Brændevin, for eu glad Eftermiddag det vil
vi s’gu ha1 ud av *et!“
Saa sætter de sig ind i Røde-Jenses Stue, hvor
Konen gaar automatisk om med livløse Øjne, der ligger
som Tinknapper i den askegraa Hud.
Men Bolette raser.
„Er du da bleven helt taabelig, din gamle Nar!"
siger hun til Manden. „En skulde næsten tro ’et Hitte
paa saadanne Kunster! Tror du, Kammerherren vil finde
sig i saadan noget! Det er den Per Holt, men a skal
Fajen tamme ogsaa nok læse en Lektie for ham, den
Svend ..... Du behøver it aa vrikk* med det sølle
Dummerhoved, du har, for du skal høre ’et, om det
saa var mine sidste Ord . .
Jakobus sidder ganske stille.
Men Bolette farer som en ond Aand fra Hus til
Hus ud af den ene Qavl og ind ad den anden.
Da hun kommer til Pers, sidder Store-Povl, Niels
Røn og Palle derinde og drøfter Stillingen.
Hun river Døren op, og uden Indledning tager
hun fat:
„I er den Unde knuse mig nogle nette Mandfolk!
Her sidder I og prater en højlys Arbejdsdag! Hvad
mon du egentlig bilder dig ind, Per Holt? Det er da nok
din Mening, du vil ha’ vos til at staa nagen under aaben
Himmel! Men du er den Unden knuse mig it andet end
som en fattig Trævl, Per Holt, det vil a lade dig vide,
og a tænker snart, du er færdig med at spille Abekat
paa de her Pladser . . . ."
Ligesaa hurtigt, hun er kommen, forsvinder Bolette
igen, smældende Døren i efter sig. Og Mændene
fortsætter Samtalen, som intet var hændt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
