Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 Blad. » — 129
giemme nogle sdede Legenier i en-.usorgiengelig
Steenhob.
De erdike Viise levede i Stater, hvor
det var fornoDeiit at kjende Mennesket . Deres
Lovgivere regjerede mere ved Grunde end ve-d
Tvang. D·e lode det ikke være nok at give Love-
ne. De sogte at giore Menneskene beqvemnte
til at efterleve dem. Vi kunne-aldrig leere at
kiende Mennesket bedre end ved at betragte det
paa denne merkveerdige Skueplads. - Saa stor
en Forandring af Tieciketnaader , Tilbøielighed-Id
Love , Steder og Leven-andet- paa en Plet Jord,
som ikke-var større end det mindste Rige i Euro- -
pa , beviser—deti ikke, at Mennesket eret Kreas»
tur, som kan tage imod utallige Skikkelser? De-
res Viise fandt uovervindelige Vanskeligheder i
at beskrive dette Dyr, som de giorde dem saa me-
gen Umage for at vfkiende. Aristoteles kaldte
Mennesket et leende Dyr. Diogenes det kloge-
ste og taabeligste af alle Kreature. Plato kaldte
det et tobenet Dmt Uden Fiere og medbrede·N·eg-
le. De have uden Tvivl ved disse skiemtsomme
Beskrivelser vildet tilkjendegive, at naar man undl-
tog den udvortes Figur .,. var Mennesket i Hen-
. seende til det invoktes saa foranderligt, at det ikke
kunde beskrives. « Meiineikene, siger en af de-
« res Poeter, have det Sind, som Guderne
« give dem hver Dag. —
In-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
