Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 24» Blad; 175
skulde da den lærde Verden ikke have savner, og
hvor lidet skulde vi have vundet ved Bogtrykke-
rieto Opfindelse? De Gamle maatte af Mangel
paa Papiir, Svarte og Bogstaver, indskrænke
sig i deres Værker til det Ryitige, Angenenmte
og Opbyggelizzez tnett vare vi vel at nndsknlde,·
omvi nrt onrkknnder skreve Levnetsbeskrivels·er
sont Plntark , og Historier som TacitnoZ Nei,
de Gamle troede, at man burde kun fortælle vig-
tige Ting; de meente, at det var knns at spilde
Tiden og beskiennne store Mænd, Hvis Historier
man skrev, dersom man anførte andet end bety-
delige Tildragelser«, tillige med deres Aarsager
og Følger., De holdt Historiett sor at være en
Skole for-« Stads-matte, Helre og gode Borgere.
Vi derimod ansee deir, som et Magazin, hvori
man, for at vise sin Lærdom og ove sin Hukom-
melse, bør giennne alting. Hos Grækerne og
Romerne maatte en Mcmd have gjort sig meget
fortient af Videnskaberne, eller achedrenelandet,
dersom en god Skribent skulde Holde det Umagen
vcerd at forsatte hans Levnetsbeskrivelsez nu oth
stnnder er det meget lettere at blive udødelig. Det
er nok at have en academisk Rang eller et geistligt
Embede, for ·»at saae en langt vidtløftigere Lev-
znetsbeskrioelse,« end Plato og Aristoteles. Naar
spman ligner Plntarks, Diogenis og Laerti Verker
med de store Foliafntetz i hvilke matk har beskre-
· . ( Vec
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
