Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34. Blad-. 259
erhvervetsig ved gode ogndsogte Vegers« Lcestting,—
bringer hatn jevnlig til sig selv igjen, han ønskede ’sig
Ud af sitte maadelige Vilkaar-, han beklaget sig, man
er haard, og hent har det Uheld, at man enten
kom betragter ham paa den slette Side, eller og at
andre-, sont kiende, at han ial.denne Uordett be-
I sidder Forstand, og et Hiert.e, som et ligesaa
nidkier til det Gode, som det før var fremfa-
sende til det Onde, af Misundelse sætte hamSted
iVeiets1, der, hvor hatt søgteOpteisning og Tit-
sted. Dette gin ham alvorlig, han skammer.
sig, straffet sig selv, haderLastertte, ja og de lag-
stefulde Sandhedeer Mangel, Kulde, Hun-
ger, Tungsindighed svækker hans Maskine. Nu
kan han ikke mere reise sig alene.’ Trattg ogTungs
sindighed ville have saavel naturlige som moral-
ske Lægedontme. Undertiden forgaaesde onde
Øieblikke ; naar Blodet tager sit forrige Lebigien,
naar Maskitten igiett er bragt iOrden, faa skam-
mer han sig, .hatj sukker, at han ei har oofert sig
fornuftigete« at ban, saa at tale, har været en
andekt Jeg, den anden Sosia. J Morgen faaer
han igien sit Anstød, og igien forlober hansig.
Er dette ikke et ynkeligt Billede? Mit Sind li-
der selv for meget derved, naar jeg skulde udføre
Det hele Stykke. Dette er kun Udkastet af dette
Menneskes Caracteer. .-
R e— Saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
