Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
, ’46. Blad. 375
og onde Vaner-; saa lange vi ikke have tabt al
Følelse, og Fornuften endnu undertiden paamiti·
der os, er denne Tilstand at ansee som enSBOlI,
af hvilken vi endnu kunde opvakkesz men, naar
vi misbruge det naturlige Lys til at bestride Grund-
Sandhedernez naar vi enten nægte en alle Tings
Aarsag , eller forestille os den sont et Vaseti", der
ikke bekymrer sig om Creatnrenes Handlinger, da
er Sielen i en virkelig Forrykkelse, og er mere
følesløs end i den dybeste Søvtt.
— En mindre Grad af Selvmord er den, i
hvilketz vi ikke nok bruge vore Kraften Naar
vi enten af Magelighed eller Dorskhed ikke arbei-
de, eller og spilde Tiden paa faadnnne—Ting, sont
ikke ere vigtige nok. Deri menneikelige Siel
har saa store naturlige Fornmer, og vi finde end-
ogi dette Liv saa megen Anledning til atberige
vore Siele med nye Indsigter-, at endog de, som
bruge disse Gaver allerbest, finde, at de ikke nær
have giort" alt, hvad de kunde giere, og at de
ved Forsenunelse og mange unyttige Arbeider ha-
ve forkorket deres Liv. Vort Legeme er skabt
faaledev« at det taaler mere Arbeide end Hvile.
Kiedsommelighed, Uroe, Misforneielse og Tung-
sindighed ere gemeenlig Følger af Sieleito eller
Legemet-:- alt sor liden Virksomhed. En bestan-
dig og ordentlig Beskieftigelse giør det Arbeide
let, som ved Ophold og Lunkenhed « ellers blev os
Aa 4 « tungt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
