- Project Runeberg -  En stridsman /
54

(1921) Author: Johan Skjoldborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

og op mellem Vinterens visne Blade tittede Foraarets
grønne Spirer. Han kunde ikke sørge, thi i sin Sjæl
følte han Vaarens spirende og skydende Liv.

Og dog, — hvor Pengene skulde komme fra, det
var endnu det store Spørgsmaal, som han alligevel ikke
kunde blive kvit ....

–Et Par Dage efter, da Jens Bjærg sad hos

Søren og de taltes ved om en Akkord paa Tørvegravning,
de havde sluttet med et Teglværk, fortalte Søren, at
Niels Pind havde lovet ham de manglende Penge. „Og
a kunde jo aldrig have tænkt det, — saadan en
Skind-skaver! Kan du forstaa det ?“

„Jo. Niels Pind er af den Slags Folk, der vrider
den yderste Drip af enhver Stakkel, han har med at
gøre; men til den anden Side, — gør han Folk en
Tjeneste, saa gør han det saadan, at de aldrig
glemmer det.

„Ja, ja,“ sagde Søren med straalende Øjne, „nu
er vi da over det for den Gang .... Nu skulde der
helst lidt Fut paa’ en!“

„Ja, vi kan tage fat i Morgen for min Skyld. —
Og naar Ane vil med, saa kan jo de mindste Børn
komme over til vores!" —

Tidlig næste Morgen drog den lille Skare ud,.
væbnet med skarpslebne Redskaber. Hver af Mændene
kørte en Trillebør, Ane bar en Kurv med Pandekager
og Mellemmader, og et Par Smaadrenge, der næppe
havde faaet Søvnen af Øjnene, trippede ved Siden, mens
Lærkerne, hvor Toget skred frem, svang sig syngende
fra Tuer og Risbuske.

Det flade, lynggroede Klitland gik jævnt over i
den vidstrakte Mose mod Nordøst, hvor Udsynet
lukkedes langt borte i Himmelbrynet af Tørveskruernes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 12:13:43 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jsstrids/0054.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free