Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
Som Vaarett føles i Sands og Sind,
før Løvet slaaer ud i Dale-
faa trænge Fornyelsens Varslet ind
til Folkets Arne1-, trods Slud og Vind,
der fulgte paa Slægters Dva1e.-
Mens dette Haab i Klippemes Hegn
udfoldet sin Glands for Aanden,
det er i Tidens brogede Tegn,
som spirende Kraft forhaandeu.
Og tænkte jeg ei paa de gyldne Aa1—,
som Haabet tør gaae imøde,
da vilde Naturens fagreste Vaar-,
der nu om mit Hjenr sine Krandse slaaer,
dog vise mig Landet øde.
Da dvæled jeg vel ved Blomst og ved Blad,
og gik uder Lundetts Kroner,
men havde ei Fryd og havde ei Kvad
at blande med Vaarens Toner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
