Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bud endnu sovende. Phun-Abiriel aabner Scenen;
han klager over sit elendige Liv, og kjeder sig ved sin
Udødelighed. Denne Aand maa have gjennemgaaet
en Art Sjelevandring; hans hele Vinding, siger han,
er „den Viden, at Verden eier ham og han ikke den.
at han faar sig selv og sin Form tillaans“; han
mindes, at han var en Støv-Blomst som denne „Rør
mig ikke“,
— der med Vellyst kaster ud sin Sæd
i Jordens lunkne Skjød og drømmer om,
ved lutter Balsaminesæd befrugte
den hele Dal — —
— Han har sin Guddom stænket
med Synd.
Han har sin Frihed lænket
til Dynd. —
— Ak Abiriels Himmel, fuld
af Vand og Muld,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
