- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
11

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

lille Stump i det Fyrtøj, han havde taget i det hule Træ,
hvor Heksen havde hjulpet ham ned. Han fik Fyrtøjet og
Lysestumpen frem, men lige idet han slog Ild, og Gnisterne
fløj fra Flintestenen, sprang Døren op, og Hunden, der havde
Øjne saa store som et Par Tekopper, og som han havde set
nede under Træet, stod foran ham og sagde: »Hvad befaler
min Herre!«

»Hvad for noget!« sagde Soldaten, »det var jo et morsomt
Fyrtøj, kan jeg saaledes faa, hvad jeg vil have? Skaf mig
nogle Penge,« sagde han til Hunden, og vips var den borte!
vips var den igen og holdt en stor Pose fuld af Skillinger i
sin Mund.

Nu vidste Soldaten, hvad det var for et dejligt Fyrtøj.
Slog han een Gang, kom Hunden, der sad paa Kisten med
Kobberpengene, slog han to Gange, kom den, som havde
Sølvpenge, og slog han tre Gange, kom den, der havde Guld.
— Nu flyttede Soldaten ned i de smukke Værelser igen, kom
i de gode Klæder, og saa kendte straks alle hans Venner
ham, og de holdt saa meget af ham. —

Saa tænkte han engang: »Det er da noget løjerligt noget,
at man ikke maa faa den Prinsesse at se! Hun skal være
saa dejlig, sige de alle sammen! men hvad kan det hjælpe,
naar hun skal alletider sidde inde i det store Kobberslot med
de mange Taarne. — Kan jeg da slet ikke faa hende at se? —
Hvor er nu mit Fyrtøj?« og saa slog han Ild, og vips kom
Hunden med Øjne saa store som Tekopper.

»Det er rigtignok midt paa Natten,« sagde Soldaten, »men
jeg vilde saa inderlig gerne se Prinsessen, bare et lille
Øjeblik!«

Hunden var straks ude af Døren, og før Soldaten tænkte
paa det, saa han ham igen med Prinsessen, hun sad og sov
paa Hundens Ryg og var saa dejlig, at enhver kunde se, det
var en virkelig Prinsesse; Soldaten kunde slet ikke lade være,
han maatte kysse hende, for det var en rigtig Soldat.

Hunden løb saa tilbage igen med Prinsessen, men da det
blev Morgen, og Kongen og Dronningen skænkede Te, sagde
Prinsessen, hun havde drømt saadan en underlig Drøm i Nat

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:08:06 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jubeventyr/1/0015.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free