- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
13

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Om Natten kom da Hunden igen, tog Prinsessen paa sin
Ryg og løb med hende hen til Soldaten, der holdt saa meget
af hende og vilde saa gerne have været en Prins for at faa
hende til Kone.

Hunden mærkede slet ikke, hvorledes Grynene dryssede
lige henne fra Slottet og til Soldatens Vindue, hvor han løb
op ad Muren med Prinsessen. Om Morgenen saa da Kongen
og Dronningen nok, hvor deres Datter havde været henne, og
saa tog de Soldaten og satte ham i Kachotten.

Der sad han. Uh, hvor der var mørkt og kedeligt, og
saa sagde de til ham: »I Morgen skal du hænges!« Det var
ikke morsomt at høre, og sit Fyrtøj havde han glemt hjemme
paa Værtshuset. Om Morgenen kunde han mellem Jernstængerne
i det lille Vindue se Folk skynde sig ud af Byen
for at se ham hænges. Han hørte Trommerne og saa
Soldaterne marchere. Alle Mennesker løb af Sted; der var ogsaa
en Skomagerdreng med Skødskind og Tøfler paa, han travede
saadan i Galop, at hans ene Tøffel fløj af og lige hen mod
Muren, hvor Soldaten sad og kiggede ud mellem Jernstængerne.

»Ej, du Skomagerdreng! du skal ikke have saadant et
Hastværk,« sagde Soldaten til ham, »der bliver ikke noget af,
før jeg kommer; men vil du ikke løbe hen, hvor jeg har
boet, og hente mig mit Fyrtøj, saa skal du faa fire Skilling!
men du maa tage Benene med dig!« Skomagerdrengen vilde
gerne have de fire Skilling og pilede af Sted hen efter
Fyrtøjet, gav Soldaten det, og — ja nu skal vi faa at høre!

Uden for Byen var der muret en stor Galge, rundt om
stod Soldaterne og mange hundrede tusinde Mennesker.
Kongen og Dronningen sad paa en dejlig Trone lige over for
Dommeren og det hele Raad.

Soldaten stod allerede oppe paa Stigen, men da de vilde
slaa Strikken om hans Hals, sagde han, at man jo altid
tillod en Synder, før han udstod sin Straf, at faa et uskyldigt
Ønske opfyldt. Han vilde saa gerne ryge en Pibe Tobak, det
var jo den sidste Pibe, han fik i denne Verden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:08:06 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jubeventyr/1/0017.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free