- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
16

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


»Ja, nu vil jeg bede dig at lade være!« sagde store
Claus
, »for siger du det endnu een Gang, saa slaar jeg din
Hest for Panden, saa den skal ligge død paa Stedet, da er
det forbi med den!«

»Jeg skal saamænd ikke sige det mere!« sagde lille Claus,
men da der kom Folk forbi, og de nikkede god Dag, blev han
saa fornøjet og syntes, det saa dog saa rask ud, at han havde
fem Heste til at pløje sin Mark, og saa smældede han med
Pisken og raabte: »Hyp, alle mine Heste!«

»Jeg skal hyppe dine Heste!« sagde store Claus og tog
Tøjrekøllen og slog lille Claus’s eneste Hest for Panden, saa
at den faldt om og var ganske død.

»Ak, nu har jeg slet ingen Heste mere!« sagde lille Claus
og gav sig til at græde. Siden flaaede han Hesten, tog Huden
og lod den godt tørre i Vinden, puttede den saa i en Pose,
som han tog paa Nakken, og gik ad Byen til for at sælge sin
Hestehud.

Han havde saadan en lang Vej at gaa, skulde igennem
en stor, mørk Skov, og nu blev det et frygtelig ondt Vejr;
han gik ganske vild, og før han kom paa den rette Vej, var
det Aften og alt for langt til at komme til Byen eller hjem
igen, før det blev Nat.

Tæt ved Vejen laa der en stor Bondegaard, Skodderne
udenfor vare skudte for Vinduerne, men Lyset kunde dog
ovenfor skinne ud. »Der kan jeg vel faa Lov at blive Natten
over,« tænkte lille Claus og gik hen at banke paa.

Bondekonen lukkede op, men da hun hørte, hvad han
vilde, sagde hun, at han skulde gaa sin Vej, hendes Mand var
ikke hjemme, og hun tog ikke imod nogen fremmede.

»Naa, saa maa jeg da ligge udenfor,« sagde lille Claus,
og Bondekonen lukkede Døren for ham.

Tæt ved stod en stor Høstak, og mellem den og Huset
var bygget et lille Skur med et fladt Straatag.

»Der kan jeg ligge oppe!« sagde lille Claus, da han saa
Taget, »det er jo en dejlig Seng, Storken flyver vel ikke ned
og bider mig i Benene.« For der stod en levende Stork oppe
paa Taget, hvor den havde sin Rede.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 20:54:28 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0020.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free