Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nu krøb lille Claus op paa Skuret, hvor han laa og
vendte sig for at ligge rigtig godt. Træskodderne for Vinduerne
sluttede ikke oventil, og saa kunde han se lige ind i Stuen.
Der var dækket et stort Bord med Vin og Steg og saadan
en dejlig Fisk, Bondekonen og Degnen sad til Bords og ellers
slet ingen andre, og hun skænkede for ham, og han stak paa
Fisken, for det var noget, han holdt af.
»Hvem der dog kunde faa noget med!« sagde lille Claus
og rakte Hovedet lige hen mod Vinduet. Gud, hvilken dejlig
Kage han kunde se staa derinde! Jo, det var Gilde!
Nu hørte han en komme ridende paa Landevejen hen
imod Huset, det var Bondekonens Mand, som kom hjem.
Det var saadan en god Mand, men han havde den forunderlige
Sygdom, at han aldrig kunde taale at se Degne;
kom der en Degn for hans Øjne, blev han ganske rasende.
Derfor var det ogsaa, at Degnen var gaaet ind for at sige god
Dag til Konen, da han vidste, Manden ikke var hjemme, og
den gode Kone satte al den dejligste Mad, hun havde, for
ham; da de nu hørte Manden kom, bleve de saa forskrækkede,
og Konen bad Degnen krybe ned i en stor, tom Kiste, der
stod henne i Krogen; det gjorde han, for han vidste jo, at
den stakkels Mand ikke kunde taale at se Degne. Konen
gemte hurtigt al den dejlige Mad og Vin inde i sin Bagerovn,
for havde Manden faaet den at se, saa havde han nok spurgt,
hvad det skulde betyde.
»Ak ja!« sukkede lille Claus oppe paa Skuret, da han
saa al Maden blive borte.
»Er der nogen deroppe?« spurgte Bondemanden og kiggede
op paa lille Claus. »Hvorfor ligger du der? kom heller med
ind i Stuen!«
Saa fortalte lille Claus, hvorledes han havde forvildet sig,
og bad om at maatte blive Natten over.
»Ja vist!« sagde Bondemanden, »men nu skulle vi først
have lidt at leve af!«
Konen tog meget venlig imod dem begge to, dækkede et
langt Bord og gav dem et stort Fad Grød. Bondemanden
var sulten og spiste med rigtig Appetit, men lille Claus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
