- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
23

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udenfor en stor Kro, der holdt lille Claus stille og gik ind for at
faa noget at leve af.

Kromanden havde saa mange, mange Penge, han var
ogsaa en meget god Mand, men hidsig, som der var Peber og
Tobak i ham.

»God Morgen!« sagde han til lille Claus, »du er tidlig
kommen i Stadsklæderne i Dag!«

»Ja,« sagde lille Claus, »jeg skal til Byen med min
gamle Bedstemoder, hun sidder derude paa Vognen, jeg kan
ikke faa hende ind i Stuen. Vil I ikke bringe hende et Glas
Mjød, men I maa tale lovlig højt, for hun kan ikke godt høre.«

»Jo, det skal jeg!« sagde Kromanden og skænkede et stort
Glas Mjød, som han gik ud med til den døde Bedstemoder,
der var stillet op i Vognen.

»Her er et Glas Mjød fra hendes Søn!« sagde Kromanden,
men den døde Kone sagde da ikke et Ord, men sad ganske stille. —

»Hører I ikke!« raabte Kromanden lige saa højt, han
kunde, »her er et Glas Mjød fra hendes Søn!«

Endnu engang raabte han det samme, og saa nok engang,
men da hun slet ikke rørte sig ud af Stedet, blev han vred og
kastede hende Glasset lige ind i Ansigtet, saa Mjøden løb hende
ned over Næsen, og hun faldt baglængs om i Vognen, for
hun var kun stillet op og ikke bunden fast.

»Naa da!« raabte lille Claus, sprang ud af Døren og tog
Kromanden i Brystet, »der har du slaaet min Bedstemoder
ihjel! Vil du bare se, der er et stort Hul i hendes Pande!«

»Oh, det var en Ulykke!« raabte Kromanden og slog
Hænderne sammen, »det kommer alt sammen af min
Hidsighed! Søde, lille Claus, jeg vil give dig en hel Skæppe Penge
og lade din Bedstemoder begrave, som om det var min egen,
men ti bare stille, for ellers hugge de Hovedet af mig, og det
er saa ækelt!«

Saa fik lille Claus en hel Skæppe Penge, og Kromanden
begravede den gamle Bedstemoder, som det kunde være hans egen.

Da nu lille Claus kom hjem igen med de mange Penge,
sendte han straks sin Dreng over til store Claus for at bede,
om han ikke maatte laane et Skæppemaal.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 20:54:28 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0027.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free