- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
24

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


»Hvad for noget?« sagde store Claus, »har jeg ikke slaaet
ham ihjel! Det maa jeg dog selv se efter!« og saa gik han
over med Skæppen til lille Claus.

»Nej, hvor har du dog faaet alle de Penge fra?« spurgte han
og spilede rigtigt Øjnene op ved at se alle dem, der vare
komne til.

»Det var min Bedstemoder og ikke mig, du slog ihjel!«
sagde lille Claus, »hende har jeg nu solgt og faaet en Skæppe
Penge for!«

»Det var saamænd godt betalt!« sagde store Claus og
skyndte sig hjem, tog en Økse og slog straks sin gamle
Bedstemoder ihjel, lagde hende op i Vognen, kørte ind til Byen,
hvor Apotekeren boede, og spurgte, om han vilde købe et
dødt Menneske.

»Hvem er det, og hvor har I faaet det fra?« spurgte
Apotekeren.

»Det er min Bedstemoder!« sagde store Claus, »jeg har
slaaet hende ihjel for en Skæppe Penge!«

»Gud bevare os!« sagde Apotekeren. »I snakker over eder!
sig dog ikke saadan noget, for saa kan I miste Hovedet!« —
Og nu sagde han ham rigtigt, hvad det var for noget
forskrækkeligt ondt, han havde gjort, og hvilket slet Menneske
han var, og at han burde straffes; store Claus blev da saa
forskrækket, at han sprang lige fra Apoteket ud i Vognen,
piskede paa Hestene og foer hjem, men Apotekeren og alle Folk
troede, han var gal, og lod ham derfor køre, hvorhen han vilde.

»Det skal du faa betalt!« sagde store Claus, da han var
ude paa Landevejen, »ja, det skal du faa betalt, lille Claus
og nu tog han, saa snart han kom hjem, den største Sæk,
han kunde finde, gik over til lille Claus og sagde: »Nu har
du narret mig igen! først slog jeg mine Heste ihjel, saa min
gamle Bedstemoder! Det er alt sammen din Skyld, men
aldrig skal du narre mig mer!« og saa tog han lille Claus
om Livet og puttede ham i sin Sæk, tog ham paa Nakken og
raabte til ham: »Nu gaar jeg ud og drukner dig!«

Det var et langt Stykke at gaa, før han kom til Aaen, og
lille Claus var ikke saa let at bære. Vejen gik tæt forbi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 20:54:28 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0028.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free