- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
32

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


»Jo,« sagde Studenten, »husk bare paa, naar du kommer
derud igen, at kigge ind ad Vinduet, saa ser du dem nok.
Det gjorde jeg i Dag, der laa en lang gul Paaskelillie i Sofaen
og strakte sig, hun bildte sig ind at være en Hofdame!«

»Kan ogsaa Blomsterne i den botaniske Have komme
derud? Kan de komme den lange Vej?«

»Ja, det kan du tro!« sagde Studenten, »for naar de ville,
saa kunne de flyve. Har du ikke nok set de smukke
Sommerfugle, de røde, gule og hvide, de se næsten ud som
Blomster, det have de ogsaa været, de ere sprungne af Stilken højt
op i Luften og have da slaaet med Bladene, ligesom de vare
smaa Vinger, og saa fløj de; og da de førte sig godt op, fik
de Lov at flyve om ogsaa ved Dagen, skulde ikke hjem igen
og sidde stille paa Stilken, og saa bleve Bladene til sidst til
virkelige Vinger. Det har du jo selv set! Det kan ellers
gerne være, at Blomsterne inde i den botaniske Have aldrig
have været ude paa Kongens Slot eller veed, at der er saa
lystigt der om Natten. Nu skal jeg derfor sige dig noget, saa
vil han blive saa forbavset, den botaniske Professor, der bor
ved Siden af, du kender ham jo nok? Naar du kommer ind
i hans Have, skal du fortælle en af Blomsterne, at der er stort
Bal ude paa Slottet, saa siger den det igen til alle de andre,
og da flyve de af Sted; kommer da Professoren ud i Haven,
saa er der ikke en eneste Blomst, og han kan slet ikke
forstaa, hvor de ere henne.«

»Men hvor kan Blomsten fortælle det til de andre?
Blomsterne kunne jo ikke tale!«

»Nej, det kunne de rigtignok ikke!« svarede Studenten;
»men saa gøre de Pantomime! Har du ikke nok set, at naar
det blæser lidt, saa nikke Blomsterne og bevæge alle de grønne
Blade, det er lige saa tydeligt, som om de talte!«

»Kan Professoren da forstaa Pantomime?« spurgte Ida.

»Ja, det kan du tro! Han kom en Morgen ned i sin Have
og saa en stor Brændenælde staa og gøre Pantomime med
Bladene til en dejlig rød Nellike; den sagde: Du er saa
nydelig, og jeg holder saa meget af dig! men saadan noget kan
Professoren nu slet ikke lide og slog straks Brændenælden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 20:54:28 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free