- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
35

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Nej, hvor den ligner Frøken Line!« men da lo de alle
sammen ad ham; men nu syntes virkelig Ida ogsaa, at den lange,
gule Blomst lignede Frøkenen, og den bar sig ogsaa lige saadan
ad med at spille, snart lagde den sit aflange, gule Ansigt
paa den ene Side, snart paa den anden, og nikkede Takten
til den dejlige Musik. Slet ingen mærkede den lille Ida. Nu
saa hun en stor, blaa Krokus hoppe midt op paa Bordet, hvor
Legetøjet stod, gaa lige hen til Dukkesengen og trække
Gardinerne til Side, der laa de syge Blomster, men de rejste sig
straks op og nikkede ned til de andre, at de ogsaa vilde med
at danse. Den gamle Røgmand, som Underlæben var brækket
af, stod op og bukkede for de pæne Blomster, de saa
slet ikke syge ud, de hoppede ned mellem de andre og vare
saa fornøjede.

Det var, ligesom om noget faldt ned af Bordet, Ida saa
derhen, det var Fastelavnsriset, der sprang ned, det syntes
ogsaa, at det hørte med til Blomsterne. Det var ogsaa meget
nydeligt, og oven i sad en lille Voksdukke, der havde just
saadan en bred Hat paa Hovedet, som den Kancelliraaden gik
med; Fastelavnsriset hoppede paa sine tre røde Træben midt
ind imellem Blomsterne og trampede ganske stærkt, for det
dansede Mazurka, og den Dans kunde de andre Blomster ikke,
fordi de vare saa lette og kunde ikke trampe.

Voksdukken paa Fastelavnsriset blev lige med eet stor og
lang, snurrede sig rundt oven over Papirsblomsterne og raabte
ganske højt: »Er det at bilde Barnet saadant noget ind! det
er den dumme Fantasi!« og saa lignede Voksdukken ganske
akkurat Kancelliraaden med den brede Hat, saa lige saa gul
og gnaven ud; men Papirsblomsterne slog ham om de tynde
Ben, og saa krøb han sammen igen og blev en lille bitte
Voksdukke. Det var saa morsomt at se! den lille Ida kunde ikke
lade være at le. Fastelavnsriset blev ved at danse, og
Kancelliraaden maatte danse med, det hjalp ikke, enten han
gjorde sig stor og lang eller blev den lille, gule Voksdukke
med den store, sorte Hat. Da bad de andre Blomster for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 20:54:28 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free