Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ham, især de, der havde ligget i Dukkesengen, og saa lod
Fastelavnsriset være. I det samme bankede det ganske stærkt
inde i Skuffen, hvor Idas Dukke, Sophie, laa ved saa meget
andet Legetøj; Røgmanden løb hen til Kanten af Bordet, lagde
sig langs ud paa sin Mave og fik Skuffen en lille Smule
trukket ud. Der rejste Sophie sig op og saa ganske forundret
rundt omkring. »Her er nok Bal!« sagde hun, »hvorfor er
der ingen, der har sagt mig det?«
»Vil du danse med mig?« sagde Røgmanden.
»Jo, du er en pæn en at danse med!« sagde hun og
vendte ham Ryggen. Saa satte hun sig paa Skuffen og tænkte,
at nok en af Blomsterne vilde komme at engagere hende, men
der kom ingen, saa hostede hun: hm, hm, hm! men alligevel
kom der ikke een. Røgmanden dansede saa ganske alene, og
det var ikke saa daarligt.
Da nu ingen af Blomsterne syntes at se Sophie, lod hun
sig dumpe fra Skuffen lige ned paa Gulvet, saa det gav en
stor Alarm; alle Blomsterne kom ogsaa løbende hen rundt
omkring hende og spurgte, om hun ikke havde slaaet sig, og
de vare alle saa nydelige imod hende, især Blomsterne, der
havde ligget i hendes Seng; men hun havde slet ikke slaaet
sig, og alle Idas Blomster sagde Tak for den dejlige Seng og
holdt saa meget af hende, tog hende midt hen paa Gulvet,
hvor Maanen skinnede, dansede med hende, og alle de andre
Blomster gjorde en Kreds udenom; nu var Sophie fornøjet, og
hun sagde, de maatte gerne beholde hendes Seng, hun brød
sig slet ikke om at ligge i Skuffen.
Men Blomsterne sagde: »Du skal have saa mange Tak,
men vi kan ikke leve saa længe! i Morgen ere vi ganske døde;
men sig til den lille Ida, at hun skal begrave os ude i Haven,
hvor Kanarifuglen ligger, saa vokse vi op igen til Sommer
og blive meget smukkere.«
»Nej, I maa ikke dø!« sagde Sophie, og saa kyssede hun
Blomsterne; i det samme gik Salsdøren op, og en hel Mængde
dejlige Blomster kom dansende ind, Ida kunde slet ikke
begribe, hvor de vare komne fra, det var bestemt alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
