Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Blad svømmede ned ad Aaen, og Sommerfuglen fløj med, for
han var bunden til Bladet og kunde ikke komme løs.
Gud, hvor den stakkels Tommelise blev forskrækket, da
Oldenborren fløj op i Træet med hende, men hun var dog
allermest bedrøvet for den smukke, hvide Sommerfugl, hun
havde bundet fast til Bladet: dersom han nu ikke kunde
komme løs, maatte han jo sulte ihjel. Men det brød
Oldenborren sig ikke noget om. Den satte sig med hende paa det
største grønne Blad i Træet, gav hende det søde af Blomsterne
at spise og sagde, at hun var saa nydelig, skønt hun slet
ikke lignede en Oldenborre. Siden kom alle de andre
Oldenborrer, der boede i Træet, og gjorde Visit; de saa paa
Tommelise, og Frøken-Oldenborrerne trak paa Følehornene
og sagde: »Hun har dog ikke mere end to Ben, det ser
ynkeligt ud.« »Hun har ingen Følehorn!« sagde de. »Hun er saa
smækker i Livet, fy! hun ser ud ligesom et Menneske! Hvor
hun er styg!« sagde alle Hun-Oldenborrerne, og saa var
Tommelise dog saa nydelig! det syntes ogsaa den
Oldenborre, som havde taget hende, men da alle de andre sagde,
hun var hæslig, saa troede han det til sidst ogsaa og vilde
slet ikke have hende; hun kunde gaa, hvor hun vilde. De
fløj ned af Træet med hende og satte hende paa en Gaaseurt;
der græd hun, fordi hun var saa styg, at Oldenborrerne ikke
vilde have hende, og saa var hun dog den dejligste, man
kunde tænke sig, saa fin og klar som det skønneste
Rosenblad.
Hele Sommeren igennem levede den stakkels Tommelise
ganske alene i den store Skov. Hun flettede sig en Seng af
Græsstraa og hængte den under et stort Skræppeblad, saa
kunde det ikke regne paa hende; hun pillede det søde af
Blomsterne og spiste, og drak af Duggen, der hver Morgen
stod paa Bladene; saaledes gik Sommer og Efteraar, men nu
kom Vinteren, den kolde, lange Vinter. Alle Fuglene, der
havde sunget saa smukt for hende, fløj deres Vej, Træerne og
Blomsterne visnede, det store Skræppeblad, hun havde boet
under, rullede sammen og blev kun en gul, vissen Stilk, og
hun frøs saa forskrækkeligt, for hendes Klæder vare itu, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
