- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
45

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dem snakkede han ondt om, for han havde aldrig set dem.
Tommelise
maatte synge, og hun sang baade »Oldenborre,
flyv, flyv!« og »Munken gaar i Enge«, saa blev Muldvarpen
forlibt i hende for den smukke Stemmes Skyld, men han
sagde ikke noget, han var saadan en sindig Mand. —

Han havde nylig gravet sig en lang Gang gennem Jorden
fra sit til deres Hus, i den fik Markmusen og Tommelise
Lov til at spadsere, naar de vilde. Men han bad dem ikke
blive bange for den døde Fugl, som laa i Gangen, det var en
hel Fugl med Fjer og Næb, der vist var død for ganske
nylig, da Vinteren begyndte, og nu gravet ned, just hvor han
havde gjort sin Gang.

Muldvarpen tog et Stykke Trøske i Munden, for det skinner
jo ligesom Ild i Mørke, og gik saa foran og lyste for dem i
den lange, mørke Gang; da de kom, hvor den døde Fugl laa,
satte Muldvarpen sin brede Næse mod Loftet og stødte Jorden
op, saa der blev et stort Hul, som Lyset kunde skinne ned
igennem. Midt paa Gulvet laa en død Svale med de smukke
Vinger trykket fast ned mod Siderne, Benene og Hovedet
trukne ind under Fjerene; den stakkels Fugl var bestemt død
af Kulde. Det gjorde Tommelise saa ondt for den, hun
holdt saa meget af alle de smaa Fugle, de havde jo hele
Sommeren sunget og kvidret saa smukt for hende, men
Muldvarpen stødte til den med sine korte Ben og sagde: »Nu piber
den ikke mer! det maa være ynkeligt at blive født til en lille
Fugl! Gud ske Lov, at ingen af mine Børn bliver det, saadan
en Fugl har jo ingenting uden sit Kvivit og maa sulte ihjel
til Vinteren!«

»Ja, det maa I, som en fornuftig Mand, nok sige,« sagde
Markmusen. »Hvad har Fuglen for alt sit Kvivit, naar
Vinteren kommer? Den maa sulte og fryse; men det skal vel
ogsaa være saa stort!«

Tommelise sagde ikke noget, men da de to andre vendte
Ryggen til Fuglen, bøjede hun sig ned, skød Fjerene til Side,
der laa over dens Hoved, og kyssede den paa de lukkede
Øjne. »Maaske var det den, som sang saa smukt for mig i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 20:54:28 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0049.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free