- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
46

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sommer,« tænkte hun, »hvor den skaffede mig megen Glæde,
den kære, smukke Fugl!«

Muldvarpen stoppede nu Hullet til, som Dagen skinnede
igennem, og fulgte saa Damerne hjem. Men om Natten kunde
Tommelise
slet ikke sove, saa stod hun op af sin Seng og
flettede af Hø et stort, smukt Tæppe, og det bar hun ned og
bredte rundt om den døde Fugl, lagde blød Bomuld, hun
havde fundet i Markmusens Stue, paa Siderne af Fuglen, for
at den kunde ligge varmt i den kolde Jord.

»Far vel, du smukke lille Fugl!« sagde hun, »far vel og
Tak for din dejlige Sang i Sommer, da alle Træerne vare
grønne, og Solen skinnede saa varmt paa os!« Saa lagde
hun sit Hoved op til Fuglens Bryst, men blev i det samme
ganske forskrækket, thi det var, ligesom noget bankede der
indenfor. Det var Fuglens Hjerte. Fuglen var ikke død, den
laa i Dvale og var nu bleven opvarmet og fik Liv igen.

Om Efteraaret saa flyve alle Svalerne bort til de varme
Lande, men er der een, der forsinker sig, saa fryser den
saaledes, at den falder ganske død ned, bliver liggende, hvor den
falder, og den kolde Sne lægger sig ovenover.

Tommelise rystede ordentlig, saa forskrækket var hun
bleven, for Fuglen var jo en stor, stor en imod hende, der
kun var en Tomme lang, men hun tog dog Mod til sig, lagde
Bomulden tættere om den stakkels Svale og hentede et
Krusemynteblad, hun selv havde haft til Overdyne, og lagde det
over Fuglens Hoved.

Næste Nat listede hun sig igen ned til den, og da var den
ganske levende, men saa mat, den kunde kun et lille
Øjeblik lukke sine Øjne op og se Tommelise, der stod
med et Stykke Trøske i Haanden, for anden Lygte havde
hun ikke.

»Tak skal du have, du nydelige lille Barn!« sagde den
syge Svale til hende, »jeg er bleven saa dejlig opvarmet!
snart faar jeg mine Kræfter og kan flyve igen, ude i det
varme Solskin!«

»Oh!« sagde hun, »det er saa koldt udenfor, det sner og
fryser! bliv du i din varme Seng, jeg skal nok pleje dig!«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 20:54:28 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free