- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
49

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

snart den saa Tommelise, blev den saa fornøjet; hun
fortalte den, hvor nødig hun vilde have den stygge Muldvarp
til Mand, og at hun saa skulde bo dybt under Jorden, hvor
Solen aldrig skinnede. Hun kunde ikke lade være at græde
derved.

»Nu kommer den kolde Vinter,« sagde Svalen, »jeg flyver
langt bort til de varme Lande, vil du følge med mig? Du
kan sidde paa min Ryg! Bind dig kun fast med dit
Livbaand, saa flyve vi bort fra den stygge Muldvarp og hans
mørke Stue, langt bort over Bjergene til de varme Lande,
hvor Solen skinner smukkere end her, hvor der altid er
Sommer og dejlige Blomster. Flyv kun med mig, du søde
lille Tommelise, som har reddet mit Liv, da jeg laa
forfrossen i den mørke Jordkælder!«

»Ja, jeg vil følge med dig!« sagde Tommelise og satte
sig op paa Fuglens Ryg, med Fødderne paa dens udbredte
Vinge, bandt sit Bælte fast i en af de stærkeste Fjer, og saa
fløj Svalen højt op i Luften, over Skov og over Sø, højt op
over de store Bjerge, hvor der altid ligger Sne, og Tommelise
frøs i den kolde Luft, men saa krøb hun ind under
Fuglens varme Fjer og ståk kun det lille Hoved frem for at
se al den Dejlighed under sig.

Saa kom de til de varme Lande. Der skinnede Solen
meget klarere end her, Himlen var to Gange saa høj, og paa
Grøfter og Gærder vokste de dejligste grønne og blaa
Vindruer. I Skovene hang Citroner og Appelsiner, her duftede
af Myrter og Krusemynter, og paa Landevejen løb de dejligste
Børn og legede med store, brogede Sommerfugle. Men Svalen
fløj endnu længer bort, og det blev smukkere og smukkere.
Under de pragtfulde grønne Træer ved den blaa Sø stod et
skinnende hvidt Marmorslot fra de gamle Tider, Vinrankerne
snoede sig op om de høje Piller; der øverst oppe vare
mange Svalereder, og i en af disse boede Svalen, som bar
Tommelise
.

»Her er mit Hus!« sagde Svalen; »men vil du nu selv
søge dig een af de prægtigste Blomster ud, som gro dernede,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 20:54:28 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0053.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free