Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saa skal jeg sætte dig der, og du skal faa det saa velsignet,
du vil ønske dig det!«
»Det var dejligt!« sagde hun og klappede med de smaa
Hænder.
Der laa en stor, hvid Marmorsøjle, som var falden om
paa Jorden og knækket i tre Stykker, men mellem disse
vokste de smukkeste store, hvide Blomster. Svalen fløj ned
med Tommelise og satte hende paa et af de brede Blade;
men hvor forundret blev hun ikke! der sad en lille Mand
midt i Blomsten, saa hvid og gennemsigtig, som om han var
af Glas; den nydeligste Guldkrone havde han paa Hovedet
og de dejligste klare Vinger paa Skuldrene, selv var han ikke
større end Tommelise. Han var Blomstens Engel. I hver
Blomst boede der saadan en lille Mand eller Kone, men
denne var Konge over dem alle sammen.
»Gud, hvor han er smuk!« hviskede Tommelise til
Svalen. Den lille Prins blev ganske forskrækket for Svalen,
thi den var jo en hel Kæmpefugl imod ham, der var saa lille
og fin, men da han saa Tommelise, blev han saa glad,
hun var den allersmukkeste Pige, han endnu havde set.
Derfor tog han sin Guldkrone af sit Hoved og satte den paa
hendes, spurgte, hvad hun hed, og om hun vilde være hans
Kone, saa skulde hun blive Dronning over alle Blomsterne!
Ja, det var rigtignok en Mand, anderledes, end Skruptudsens
Søn og Muldvarpen med den sorte Fløjels Pels. Hun sagde
derfor Ja til den dejlige Prins, og fra hver Blomst kom en
Dame eller Herre, saa yndige, at det var en Lyst; hver bragte
Tommelise en Present, men den bedste af alle var et Par
smukke Vinger af en stor, hvid Flue; de bleve hæftede paa
Tommelises Ryg, og saa kunde hun ogsaa flyve fra Blomst
til Blomst; der var saadan en Glæde, og Svalen sad oppe i
sin Rede og sang for dem, saa godt den kunde, men i Hjertet
var den dog bedrøvet, for den holdt saa meget af Tommelise
og vilde aldrig have været skilt fra hende.
»Du skal ikke hedde Tommelise!« sagde Blomstens
Engel til hende, »det er et stygt Navn, og du er saa smuk.
Vi ville kalde dig Maja!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
