- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
56

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Verden.« Saa vaagnede han, og alt det smukke var borte,
hans Fader laa død og kold i Sengen, der var slet ingen hos
dem; den stakkels Johannes!

Ugen derefter blev den døde begravet; Johannes gik tæt
bag Kisten, kunde nu ikke mere faa den gode Fader at se,
som havde holdt saa meget af ham; han hørte, hvor de
kastede Jorden ned paa Kisten, saa nu det sidste Hjørne af
den, men ved den næste Skuffe Jord, der blev kastet ned,
var det ogsaa borte; da var det, ligesom hans Hjerte vilde
gaa i Stykker, saa bedrøvet var han. Rundt om sang de en
Psalme, det klang saa smukt, og Taarerne kom Johannes i
Øjnene, han græd, og det gjorde godt i hans Sorg. Solen
skinnede dejligt paa de grønne Træer, ligesom den vilde sige:
»Du skal ikke være saa bedrøvet, Johannes! kan du se,
hvor smuk blaa Himlen er; deroppe er nu din Fader og
beder den gode Gud, at det altid maa gaa dig vel!«

»Jeg vil altid være god!« sagde Johannes, »saa kommer
jeg ogsaa op i Himlen til min Fader, og hvor det vil blive
en Glæde, naar vi se hinanden igen! Hvor der vil være
meget, jeg kan fortælle ham, og han vil igen vise mig saa
mange Ting, lære mig saa meget af alt det dejlige i Himlen,
ligesom han lærte mig her paa Jorden. Oh, hvor det vil
blive en Glæde!«

Johannes tænkte sig det saa tydeligt, at han smilte
derved, medens Taarerne endnu løb ham ned over Kinderne.
De smaa Fugle sad oppe i Kastanietræerne og kvidrede:
»kvivit, kvivit!« de vare saa fornøjede, skønt de jo vare med
ved Begravelsen, men de vidste nok, at den døde Mand nu
var oppe i Himlen, havde Vinger, langt smukkere og større
end deres, var nu lykkelig, fordi han havde været god her
paa Jorden, og derover vare de fornøjede. Johannes saa,
hvor de fløj fra de grønne Træer, langt ud i Verden, og han
fik da ogsaa saadan Lyst til at flyve med. Men først skar
han et stort Trækors til at sætte paa sin Faders Grav, og da
han om Aftenen bragte det derhen, var Graven pyntet med
Sand og Blomster; det havde fremmede Folk gjort, for de
holdt saa meget af den kære Fader, som nu var død.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:39:17 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0060.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free