- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
59

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ligkiste med en død Mand i, for han var endnu ikke
begravet. Johannes var slet ikke bange, for han havde en
god Samvittighed, og han vidste nok, at de døde gør ingen
noget; det er levende, onde Mennesker, der gør Fortræd.
Saadanne to levende, slemme Folk stod tæt ved den døde
Mand, der var sat herind i Kirken, før han blev lagt ned i
Graven; de vilde gøre ham Fortræd, ikke lade ham ligge i
sin Ligkiste, men kaste ham uden for Kirkedøren, den stakkels
døde Mand.

»Hvorfor vil I gøre det?« spurgte Johannes, »det er
ondt og slemt, lad ham sove i Jesu Navn!«

»O Sniksnak!« sagde de to fæle Mennesker, »han har
narret os! Han skylder os Penge, dem kunde han ikke betale,
og nu er han oven i Købet død, saa faa vi ikke en Skilling,
derfor vil vi rigtig hævne os, han skal ligge som en Hund
uden for Kirkedøren!«

»Jeg har ikke mer end halvtredsindstyve Rigsdaler!« sagde
Johannes
, »det er hele min Arvepart, men den vil jeg gerne
give eder, naar I vil ærligt love mig at lade den stakkels
døde Mand i Fred. Jeg skal nok komme ud af det uden de
Penge; jeg har sunde, stærke Lemmer, og Vor Herre vil altid
hjælpe mig.«

»Ja,« sagde de hæslige Mennesker, »naar du saaledes vil
betale hans Gæld, skal vi saamænd ikke gore ham noget,
det kan du være vis paa!« og saa tog de Pengene, Johannes
gav dem, lo ordentlig ganske højt over hans Godhed og gik
deres Vej; men Johannes lagde Liget til Rette igen i Kisten,
foldede Hænderne paa det, sagde Farvel og gik nok saa
tilfreds gennem den store Skov.

Rundt omkring, hvor Maanen kunde skinne ind imellem
Træerne, saa han de yndigste smaa Alfer lege nok saa lystigt;
de lod sig ikke forstyrre, de vidste nok, han var et godt,
uskyldigt Menneske, og det er kun de onde Folk, der ikke
maa faa Alferne at se. Nogle af dem vare ikke større end
en Finger og havde deres lange, gule Haar hæftet op med
Guldkamme, to og to gyngede de paa de store Dugdraaber,
der laa paa Bladene og det høje Græs; somme Tider trillede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:39:17 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0063.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free